Poul Schmith/Kammeradvokaten
PROCES & DESIGN
LAIKAs opgave har her bestået i at udfordre og konceptualisere, hvordan fremtidens advokatkontor kan se ud og fungere, når der tænkes ud af cellekontoret.
Poul Schmith/Kammeradvokaten flyttede i 2021 ind i nyt domicil i det centrale København. LAIKAs opgave har, udover lejerrådgivning, behovsanalyse og rådgivning i valg af bygningens materialer, bestået i at udfordre og konceptualisere, hvordan fremtidens advokatkontor kan se ud og fungere, når der tænkes ud af cellekontoret.
LAIKA har leveret en række indretnings- og designkoncepter for at skabe perspektiv og dialog omkring, hvilke ønsker firmaet har til deres fremtidige arbejdsmiljø. Herunder visionsarbejde, lejerprogram, look & feel, testfits af detailindretning, koncepter for wayfinding, grafiske folier og kunst, møbelkatalog og løbende studieture.
Poul Schmith/Kammeradvokaten har gennem hele forløbet været ambitiøs omkring designretningen og pladsplanlægningen for deres nye domicil, og søgte afklaring også gennem brug af VR og akustiske simuleringer. Den nye arbejdsplads blev leveret i maj 2021, hvor de mange advokater og deres kolleger flyttede sammen fra flere separate lokationer ind i deres nye, moderne åbne arbejdsplads.
Priser og nomineringer:
Vundet ‘Årets Kontorbyggeri 2022’ af Nohrcon
Vundet ‘Byens Bedste Arkitektur 2022’ af Berlingske
Nomineret ’Best Refurbishment’ i 2023 af MIPIM
Kalvebod Brygge 32, København V
Ca. 19.200 m2
750 medarbejdere
Udviklet 2018-2020
Indflytning 2021