Realdania

PROCES & DESIGN

Oplevelser af lys, bæredygtige valg og nye mødesteder har været de bærende principper i den nye indretning og restaurering af Jarmers Plads 2.

2025 markerer Realdanias jubilæum og er samtidig året, hvor deres modernistiske hovedsæde fra 1956 – tegnet af arkitekterne Christian, Erik og Aage Holst – står nyrenoveret. Bygningen er gentænkt med nye arbejdszoner og mødesteder, der understreger dens store potentiale.

LAIKA har fra projektets begyndelse arbejdet tæt sammen med Realdania og gennemført en omfattende brugerinddragelsesproces, som har dannet grundlag for den designstrategiske retning. Det har været afgørende at fremhæve husets særlige arkitektur og samtidig sikre, at alle designløsninger respekterer bygningens oprindelige udtryk.

Belysning har været et centralt fokusområde – både i form af en opdatering af den eksisterende belysning og en bevidst udnyttelse af dagslysets kvaliteter. Lys spiller også en væsentlig rolle i valget af nye overflader, som har givet arbejdszonerne et markant løft. Farvesætningen spænder fra hvide nuancer til mættede kulører med referencer til 1950’ernes farvepalette.

Bæredygtighed er en rød tråd gennem hele projektet. Genbrug af møbler, upcycling med bæredygtige materialer og klimabevidste valg i forbindelse med nyindkøb har været centrale elementer i designprocessen.

Resultatet er et fleksibelt og funktionelt hus, der både rummer generiske arbejdsområder og unikke, stedsspecifikke miljøer, som afspejler Realdanias kultur og virke.

Arkitekt: Vilhelm Lauritzen
Ingeniør: Øllgaard

Forrige
Forrige

Planet Dorthea

Næste
Næste

Novonesis Innovation Campus