Space commander søger journalist til alvorlig samtale!!
Bagsiden af Politiken i søndags med en heftig tjubang overskrift giver os endnu et fuldstændigt unuanceret og uudholdeligt gammeldags syn på arbejdsrum. Der citeres amerikanske undersøgelser helt tilbage fra 1997 og 2011 uden hensyn til europæisk perspektiv og i særdeleshed uden forståelse for tiltag post-corona.
Forfatteren sukker over de gode gamle dage med cellekontorer. Men medarbejdere i dag ønsker fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde, oftest 1-2 dage om ugen. Når de er på kontoret, søger de samvær med kollegaer og ledelse.
Det nye hybride arbejdsliv understøttes bedst med et vel-designet aktivitetsbaseret arbejdsmiljø. Det kræver:
*hjemområder, hvor hører min afdeling til og hvad er vores primære arbejdsmodus. Er vi grundlæggende stille eller talende? Her har jeg min daglige base og tilknytning.
Med klare aftaler om den grundlæggende 'stemning' og adgang til en masse ekstra faciliteter, har dette arbejdsrum intet med traditionelle storrumskontorer at gøre. (Og bemærk at dette er faktisk den vigtigste pointe i mit indlæg: traditionelle storrumskontorer fungerer sjældent særlig godt, men 'activity-based working' gør, fordi det tager udgangspunkt i individuel tilpasning, ikke i one size fits all')
*varierede mødefaciliteter, uformelle som lukkede, masser af tavler f.eks. til agile processer
*rum til koncentration. F.eks. fælles 'biblioteker', hvor der er ro og klare 'do not disturb' leveregler
*muligheder for gode, digitale møder. Her kan det fælles kontor bidrage med velindrettede virtuelle rum, lys, teknologi
*selvbestemmelse. Både hvor jeg bedst udfører en given arbejdsopgave på kontoret, men også muligheder for at tilpasse min arbejdsdag til f.eks. private gøremål, min døgnrytme, mine kunders tidszone
*tiltrækkende og identitetsskabende indretning. Planter, hygge, fælles aktiviteter, god kaffe, tydelighed omkring hvad vi her skaber sammen.
*ledelsen som rollemodeller, der selv arbejder aktivitetsbaseret - og sætter gode rammer for (hjemme)arbejdet, så vi er sikre på at vi mødes fysisk, når det er rigtigst for opgaven.
Det er ikke første gang jeg rækker ud til journaliststanden efter disse unuancerede artikler. Måske denne gang er lykkens gang? For den manglende perspektivering er en skam for både virksomheder og medarbejderne - og for vores planet! Vi må jo også spørge os selv, hvor mange m2 der skal driftes hver dag i en ny virkelighed, hvor 75% af arbejdsstyrken gerne vil arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen.
Hjemmearbejdspladsen er et godt og værdsat alternativ til visse opgaver. Men der er uforlignelig værdi i en kultur, hvor medarbejderne søger kontoret, og her finder optimale rammer for både trivsel, samarbejde, videndeling og produktivitet. Derfor er vi nødt til at designe det fælles kontor så det er transporten værd, i en virkelighed hvor mange vidensmedarbejdere ret frit tager det valg hver eneste dag.
