Forestil dig din medarbejder med morgenhår

'Farlig overskrift i disse me-too tider', gør min kæreste mig tørt opmærksom på. Men det sobre emne taget i betragtning håber jeg nu, at du læser videre…

 

Billedet kommer fra mine egne morgener og dét mønster, som jeg kan se gentager sig i mange af de små hjem, jeg kender, hvor der er mennesker, der i den ene eller den anden rolle arbejder på en videns-arbejdsplads: Vi står op, laver søvnig kaffe… og har sikkert en grad af morgenhår. Vi tænker på dagen, der venter.

Og holdt! Allerede her må jeg lige lave en lille pause til en applaus – for dette er faktisk en vigtigere aktivitet, end det lige lyder til. Denne aktive forholden-sig til dagens gøremål, er et væsentligt og vigtigt succesparameter, for derefter aktivt at kunne tage stilling til hvad man synes er de rigtigste rammer til arbejdsopgaven. - I gamle dage (pre-corona) tog man ind på kontoret, og satte sig ved sit bord. Hvis man var heldig var der et sted at koncentrere sig eller holde møde. Men måske ikke. Der var i al fald ikke meget at overveje, for der var ofte ikke noget at vælge imellem, hverken på kontoret eller muligheden for at arbejde hjemme.

Den aktivitetsbaserede indretning hviler i sin smukkeste form på netop princippet om ’choice and control’. Arbejdspladsen stiller forskellige faciliteter til rådighed for dig, så du – ud fra hvem du er, dine behov, dine arbejdsprocesser og dine personlige præferencer – kan vælge hvor du føler dig bedst understøttet i arbejdet, der venter. Og nu er hjemmearbejdspladsen kommet med ind i overvejelserne som ekstra fokuszone’.



Men den aktivitetsbaserede indretning hviler i sin smukkeste form på netop princippet om 'choice and control'. Arbejdspladsen stiller forskellige faciliteter til rådighed for dig, så du – ud fra hvem du er, dine behov, dine arbejdsprocesser og dine personlige præferencer – kan vælge hvor du føler dig bedst understøttet i arbejdet, der venter.



Og nu er hjemmearbejdspladsen kommet med ind i overvejelserne som en mulig ny fokuszone, vi kan tilvælge. Undersøgelser (f.eks. JLL) vurderer at ca. ¾ af vidensmedarbejdere fremadrettet vil ønske at arbejde 2-3 dage hjemme om ugen. Hvor stor en fan man end er (og dét er jeg!) af de muligheder, det nye, hybride arbejdsliv kan tilbyde medarbejderen og planeten, så er det ikke et drømmescenarie for organisationerne, hvis medarbejderne mest holder sig væk og ikke ’hører hjemme’ i et fællesskab. Det er hverken ideelt for de unge og uerfarne, uden meget netværk hjemme (det skriver jeg om i post 4 (link), eller for de erfarne specialister, som jeres konkurrenter også gerne vil have fingrene i.

Heraf billedet på morgenhår, tilbage til det. For for at forstå hvor vidtrækkende konkurrencen fra hjemmearbejdspladsen er for den traditionelle arbejdsplads, skal du se følgende for dig:

Morgenkaffe (med eller uden højt hår). Mental gennemgang af dagen, der venter. Og så det uundgåelige spørgsmål: vil turen til kontoret være transporttiden værd? Finder jeg de rammer, jeg skal bruge? Er der rum til at lede eller mødes med min leder, er der god kaffe, som jeg samles med mine kollegaer omkring, og kan jeg finde ro og koncentration, når dette ofte også vil være en nødvendighed mellem dagens samarbejdende aktiviteter?

Listen over gode, konkrete råd til arbejdspladsens indretning kan du læse mere om f.eks. her. Men for at blive ved morgenkaffens helikopterperspektiv, så er nogle af de vigtigste fokuspunkter, vi hos LAIKA arbejder ud fra, for at forstå og designe arbejdspladser til det nye, hybride arbejdsliv:

  • ’Arbejde’ er mere end nogensinde en aktivitet, der ikke bør være bundet til et sted, men til en oplevelse (f.eks. af ro, samarbejde eller formål.)

  • Arbejdspladsen bør derfor være designet ud fra et ’employee experience’ perspektiv. Det betyder farvel til endeløse rækker af ens skriveborde, og goddag til veldesignede og varierede arbejdsområder, med fokus på tilhørsforhold, samarbejde af alle typer, og plads til ro og produktivitet.

  • Team-strukturen kræver endnu mere fokus end de afdelings-’homebases’, LAIKA allerede arbejder ud fra, for at sikre tilhørsforhold, samarbejde og adgang til ledelse. Her kan der for alvor tænkes nyt - hvad med et antal toptunede afdelingsområder med alle tænkelige faciliteter, der bruges på skift af forskellige hold på ugens dage?

  • Digitalt samarbejde kræver både faciliteter og adfærd. Nye rammer for de hybride møder, hvor vi er på fra kontoret, stuen eller Singapore skal ikke bare indtænkes, men gentænkes. Det handler ikke kun om teknik, men om fokus på at designe for mennesker, der skal opleve samme lethed, kvalitet og hierarki i samtalen, som var de alle fysisk tilstede.

  • Sundhedsmæssig tryghed vil sandsynligvis være en blivende faktor. Mulighed for at føle kontrol over arbejdssted, afstand til kollegaer og trykfri kontaktflader har fået en ny vigtighed i vores hverdag, der kan være en ekstra ’what’s in it for me’ faktor, når man tænker redesign af den klassiske arbejdsplads.

  • Konstante forandringer venter. Både organisationen, udviklingen i verden og medarbejdernes forventninger ændrer sig, ikke engang imellem, ikke måske - men løbende, hele tiden. ’The stability of instability’ kan roligt tænkes ind i ethvert scenarie, der skal nok komme brug for det! Fleksibilitet i indretningen kan ikke vægtes for højt eller overtænkes.

Arbejdspladsen version post-corona skal stramme sig an for at være et tiltrækkende alternativ til den bekvemme hjemme-model. Hjemmearbejdspladsen har for flertallet kæmpe værdi for vores samlede arbejdsglæde - men hverken mennesker eller organisationer har interesse i alt for meget alenearbejde.

Arbejdspladsen version post-corona skal med andre ord stramme sig an for at være et tiltrækkende alternativ til den bekvemme hjemme-model. Hjemmearbejdspladsen har for flertallet kæmpe værdi for vores samlede arbejdsglæde - men hverken mennesker eller organisationer har interesse i alt for meget alenearbejde. Så når det fælles kontor i fremtiden mere er et tilbud end et krav, skal der tænkes og designes ekstraordinært godt, for at vi som medarbejdere synes det er tiden værd at sætte håret og tage kaffen på kontoret.

Lene Becker er stifter af og adm. direktør for LAIKA Rumdesign: Hun har de seneste 10 år rådgivet og indrettet arbejds- og læringsrum for nogle af Danmarks mest innovative virksomheder.

Forrige
Forrige

De mange virtuelle rum

Næste
Næste

Post COVID19 arbejdsliv